2 min læsningSkov Olsen endnu engang Brügges redningsmand

Der var på ny dansk succes i den bedste belgiske liga, da Andreas Skov Olsen reddede de tre point for Club Brügge i tillægstiden.

2 min læsning
Andreas Skov Olsen. Fodboldlandsholdet deltager i mixed zone og træning i Helsingør, lørdag den 11. juni 2022 (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2022)

Andreas Skov Olsen er kommet forrygende fra start i den nye sæson i den belgiske Jupiler Pro League, hvor han så sent som i sidste weekend blev belgiernes matchvinder i den belgiske Super Cup med kampens eneste scoring mod KAA Gent.

Og søndag var danskeren endnu engang på pletten, da Club Brügge tog imod KRC Genk, i hvad der skulle vise sig at blive et hæsblæsende opgør.

HIGHLIGHTS: Målfest i Aarhus – Patrick Mortensen stanger AGF foran 3-1 mod Viborg

Danskeren åbnede selv scoringen efter 22 minutters spil på et tørt førstegangs hug med venstreskøjten, som blev dirigeret over i det lange hjørne fra et flot løb fra højresiden.

Siden viste Genk dog i stedet tænder, da holdet kom tilbage i opgøret med to scoringer inden pausen, hvorefter Club Brügge igen fik udlignet efter pausen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Og som sagt skulle Skov Olsen altså vise sig kampafgørende igen mod kampens slutning. Et straffespark til Club Brügge i tillægstiden blev hamret på stolpen, men reposten faldt for danskerens højre fod, som køligt satte bolden i netmaskerne og satte Jan Breydel Stadium i ekstase.

Landsholdsspillerens tre scoringer falder i kølvandet på en flot 2021/22-sæson, hvor danskeren scorede seks mål og lavede seks assists i 15 kampe for belgierne.

Timeline

Notifications

Notifikationer