3F Superligaen

Ny AGF’er efter mål og assist: Det var helt magisk

Mads Emil Madsen fik sammen med resten af AGF-holdet sin første sejr i sæsonen, og det var en stor oplevelse for den nye spiller.

Mads Emil Madsen scorede og lavede assist, og han kaldte første hjemmekamp for 'magisk'.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mads Emil Madsen er en af de nyindkøbte spillere, der skal være med til at vende skuden i AGF.

Søndag leverede han både et mål og en assist i sejren på 3-1 over Viborg, og selvom spillet kan blive bedre, var det en god første kamp på Ceres Park for den nye spiller.

– Det var helt magisk. Mål og assist og så en sejr, det er jo det vigtigste. Det (spillet, red.) er ikke perfekt, men det er et kæmpe fremskridt i forhold til Brøndby, og så må vi bare bygge videre, sagde Mads Emil Madsen efter sejren.

Han var inden sæsonen overrasket over, hvor længe der var gået siden AGF’s seneste sejr i Superligaen.

– Jeg vil sige, da jeg lige tjekkede, inden jeg skiftede til AGF, at jeg var overrasket over, hvor længe siden det var, de havde vundet. Men skal vi ikke håbe på, at det nu er med omvendt fortegn. Så når vi kigger tilbage til vinter, så har vi ikke tabt, sluttede målscoreren til TV 3 SPORT efter kampen.

AGF’s andre mål i 3-1 sejren blev scoret af Sigurd Haugen og Patrick Mortensen.

Hør hele interviewet med Mads Emil Madsen i videoen i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P