3F Superligaen

FCK’s sportsdirektør afviser: Vi har ikke budt 30 millioner

Der har været sagt og skrevet en del om FCK's interesse i Silkeborg Nicolai Vallys. Og selvom københavnernes sportsdirektør ikke er meget for at kommentere på det, slår han dog en ting fast.

F.C. Københavns sportsdirektør Peter Christiansen afviser at have budt 30 millioner kroner for Nicolai Vallys
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Peter Christiansen og F.C. København er fra flere kanter blevet kædet sammen med Silkeborgs farlige kantspiller Nicolai Vallys.

Og Ekstra Bladet skrev i løbet af ugen om en prissætning på 30 millioner kroner fra Silkeborgs side. Men FCK har ikke lagt et bud i den størrelsesorden.

– Det kan jeg godt afkræfte, siger Peter Christiansen i studiet, der dog ikke vil kommentere på, om der er placeret et bud på Silkeborg-spilleren.

Vallys afværger interesse fra FCK: Mit fokus er i Silkeborg

– Jeg kan ikke kommentere på nogen som helst spillere. Men jeg vil da gerne sige, at han er en dygtig spiller, lyder det fra Peter Christiansen til TV 3 SPORT.

– Vi har altid travlt. Men vi skal også engang imellem lige kigge på, hvad vi har. Der kører en masse rygter lige nu, og det er en del af forretningen. Det går sin gang, lyder det fra sportsdirektøren.

Nicolai Vallys og Silkeborg vandt fredag aften på udebane mod FC Midtjylland, hvor kantspilleren fik scoret og lavet assist. Du kan se målene her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P