1 min læsningBoilesen: Det handler om, hvad der står på måltavlen

Nicolai Boilesen var godt klar over, at FCK ikke spillede deres bedste kamp i dag, men understregede også, at sejren var det vigtigste i dag.

1 min læsning
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FC København fik sæsonens første sejr, da man med lidt besvær besejrede AaB 3-1 på udebane. En vigtig sejr, men stadig en præstation, der til tider stillede spørgsmålstegn ved de danske mestres niveau.

Men i sidste ende er FCK-stopperen ikke bekymret over københavnernes præstation i dag, da det ifølge ham var allervigtigst at få sæsonens første sejr.

HIGHLIGHTS: FCK henter sæsonens første sejr i Aalborg

– Jeg synes det viser, at vi har den mentale styrke, der skal til. Også når vi slider lidt i det. Vi ved, at det handler om, hvad der står på måltavlen i sidste ende, siger Boilesen til TV3+.

Men selvom det var vigtigst for Boilesen og kompagni at komme på pointtavlen, er danskeren også bevidst om, at niveauet skal hæves.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Selvfølgelig vil vi gerne imponere med flot spil og så videre, og det skal nok også komme, hellere allerede i dag end i næste uge, men først og fremmest handler det om de tre point, og dem fik vi i dag, fortæller Boilesen.

Med sejren stryger FC København fra under nedrykningsstregen og op på en øjeblikkelig delt tredjeplads i Superligaen.

Timeline

Notifications

Notifikationer