
Gareth Bale i vanvittig lønnedgang: Så lidt tjener stjernen i MLS
Gareth Bales skifte til LAFC har betydet et gevaldig fald i løn for waliseren.

Gareth Bales hylde med trofæer taler sit eget tydelige sprog.
Med fem Champions League-titler i rygsækken rejser den 33-årige stjerne til LAFC for at jagte nye sejre i den amerikanske liga MLS.
Tidligere verdensstjerner som David Beckham og Zlatan Ibrahimovic’ skifte over Atlanterhavet medførte store lønsummer i kontrakten, men for waliseren bliver de kommende lønsedler af en chokerende lille størrelse.
Ifølge mediet Marca kommer Bale til at tjene 133 tusinde dollars i måneden, hvilket svarer til omkring 970 tusinde kroner.
Sammenligner man med kantspillerens seneste kontrakt i Real Madrid har Bale gennemgået en bemærkelsesværdig lønnedgang.
Her tjente waliseren således omkring 543 dollars i ugen, hvilket, med skiftet til LAFC, er en lønreduktion på lidt under 15 millioner kroner i måneden.

Gareth Bale har skrevet en etårig kontrakt med LAFC.