International Fodbold

Bale med klar melding: Karrieren er ikke ved vejs ende – sigter også efter EM!

32-årige Gareth Bale er på kontrakt med Los Angeles FC frem til næste sommer, men han har mere langsigtede planer for karrieren.

Gareth Bale, Inter Miami, Los Angeles FC, Real Madrid, Bale ny klub.
Foto: Geoff Caddick/AFP/Ritzau Scanpix

Gareth Bale var i flere sæsoner rygtet væk fra Real Madrid i jagten på mere kontinuerlig spilletid, og nu er han så, som bekendt, på plads i MLS-klubben Los Angeles FC.

Den walisiske kaptajn har fået en etårig kontrakt med klubben, men det betyder ingenlunde, at han har planer om at indstille karrieren til næste sommer. Tværtimod vil han gerne tilføje endnu en slutrunde på CV’et, lyder det på et pressemøde.

– Jeg er ikke kommet for at være her i seks eller 12 måneder. Jeg er kommet for at være her så længe som muligt. Jeg ønsker at sætte mit aftryk på ligaen. Det er ikke en kortsigtet ting. At være her giver mig den bedste chance for at nå EM og, hvem ved, måske en slutrunde mere, forklarer kantspilleren til Daily Mail i forbindelse med præsentationen.

Hop ind og følg os på vores Facebook-sideInstagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Ifølge den Cardiff-fødte offensivspiller har den amerikanske MLS-liga et markant højere niveau, end det får credit for at have. Det er med andre ord ikke en fodboldmæssig transithal for ham.

– Det her er en liga, der er kommet langt i løbet af de seneste 10 år. Jeg tror ikke, at der stadig er nogen, der ser den som en liga, hvor folk skifter til inden de stopper karrieren. Niveauet her er inde i en opadgående kurve. Den er meget bedre, end folk i Europa går og tror. Det hele forbedrer sig, slutter han.

Bale efter skifte: Det helt rigtige sted for min familie og mig

32-årige Bale spillede Real Madrid fra 2013 til 2022, hvor han skiftede til fra Tottenham for godt og vel 750 millioner danske kroner.

Den energiske kantspiller har vundet hele fem Champions League-titler, tre spanske mesterskaber og en Copa del Rey-titel, mens han repræsenterede den spanske hovedstadsklub.

Herunder kan du se et billede fra selve præsentationsseancen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P