2 min læsningUnited-koryfæ: Eriksen tvinger United-truppen til at steppe op

Christian Eriksen kommer ikke blot til at bidrage med mål og assists. Han vil også tvinge resten af holdet til at steppe op.

2 min læsning
Christian Eriksen skifter til Manchester United
Foto: REUTERS/Christian Hartmann/File Photo,

Manchester United præsenterede fredag eftermiddag Christian Eriksen, der bytter Brentford Community Stadium ud med Old Trafford ovenpå sit kontraktudløb.

Den danske stjerne har skrevet under på en treårig kontrakt, der binder ham til United indtil sommeren 2025.

Hos Manchester United-koryfæet Wes Brown er der ingen tvivl om, at det er gode nyheder for Erik ten Hag og co., at de får en dansker på midten.

Ekspert om Eriksen-skifte: Det er spektakulært

– Jeg elsker den transfer helt vildt. Hvilken fantastisk spiller. En spiller med kvalitet. Han har bevist sig i Premier League. Jeg er så glad for, at den er gået igennem. Han vil være en stor del af United-holdet nu, lyder det fra Wes Brown på Uniteds hjemmeside.

Den 42-årige englænder nåede selv imponerende 361 kampe for Manchester United. Han forudser, at Eriksen bidrager med flere ting end mål og assists.

– Han hæver niveauet i truppen og tvinger alle andre til at steppe op, siger Brown og uddyber.

Hop ind og følg os på vores Facebook-sideInstagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Når gode spillere kommer til klubben, bliver du nødt til at steppe dit personlige spil op, hvis du vil have en plads på holdet. Eriksen er en spiller, der har nok kvalitet, til at andre vil steppe op, spår Wes Brown.

Christian Eriksen kan få debut i den røde trøje den 30. juli. Her tørner Manchester United sammen med Atletico Madrid i en testkamp på Ullevaal Stadion i Oslo.

Timeline

Notifications

Notifikationer