1 min læsningOfficielt: Tottenham sælger kantspiller til Ajax for rekordbeløb

Ajax har sikret sig 24-årige Steven Bergwijn, der skifter tilværelsen i Premier League ud med en kontrakt i den hollandske storklub.

1 min læsning
Bergwijn
Foto: ajax.nl


Tidligere kom det frem, at 24-årige Steven Bergwijn var på blokken hos Ajax Amsterdam.

Nu er handlen bekræftet, og Steven Bergwijn vender dermed retur til den hollandske liga, hvor han senest var på kontrakt hos konkurrenterne fra PSV Eindhoven.

De hollandske mestre oplyser på egen hjemmeside, at man betaler 31,25 millioner euro for Steven Bergwijn, som svarer til cirka 232 millioner danske kroner.

Dermed er det ny transferrekord for Ajax Amsterdam, da den tidligere rekord lød på 160 millioner kroner, da man hentede Sébastien Haller tilbage i januar 2021 i West Ham United.

Steven Bergwijn har spillet 83 kampe for Tottenham, hvor det er blevet til otte scoringer og ti oplæg.

United-boss vil på rov hos sin gamle klub: Første tilbud på Ajax-profil afvist

Som nævnt har Steven Bergwijn tidligere tørnet ud for PSV Eindhoven, hvor han var i perioden 2012-2020. Inden da spillede den hollandske kantspiller ungdomsfodbold i netop Ajax Amsterdam.

Han er desuden fast inventar på det hollandske landshold, der sammen med Senegal åbner til VM i Qatar mandag den 21. november klokken 11:00 dansk tid.

Timeline

Notifications

Notifikationer