3F Superligaen

Officielt: NordicBet-klub henter ungt blod i Brøndby IF

FC Fredericia har hentet et ungt offensivt talent hos Brøndby IF, der skriver under på en treårig kontrakt.

Jagvir Singh er ny mand i FC Fredericia
Foto: fcfredericia.dk

Det er netop blevet bekræftet, at den 21-årige vestegnsdreng, Jagvir Singh, skifter tilværelsen ud som reserve på superligamandskabet Brøndby IF med en kontrakt med NordicBet-klubben FC Fredericia.

Det skriver klubben på deres hjemmeside torsdag formiddag, hvor det endvidere fremgår, han har fået en kontrakt gældende frem til sommeren 2025.

Efter første sæson i Superligaen: Det er ikke sjovt, når man føler, at hele verden kigger på en

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Det er dermed en veltilfreds direktør i FC Fredericia, der ser frem til samarbejdet med den nytilkomne kantspiller.

– Vi er glade for at Jagvir har valgt at tage til Fredericia i de kommende år. I ham får vi styrket offensiven, og vi glæder os til at udvikle Jagvirs potentiale og tror på, at han allerede i den kommende sæson kan udvikle sig til en profil hos FC Fredericia, understreger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen.

AaB bekræfter: Udlejer kantspiller til superligaoprykker

Meget tyder på, at Jagvir Singh kommer til klubben som erstatning for lejesvenden Marcus Hannesbo, der i foråret tørnede ud for 1. divisionsklubben. Han er nu røget til AC Horsens, hvilket du kan læse mere om i ovenstående artikel.

Singh har spillet ungdomsfodbold hos Lyngby BK, Hellerup Ik og senest Brøndby IF. Her fik han syv kampe for førsteholdet med to scoringer til følge. Det er dog på U19-holdet i BIF, han har brændt mest igennem. Her står teknikeren noteret for 12 mål i 25 optrædener.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P