LaLiga

Avis: Så meget kommer AC til at tjene i Barca

Ifølge Ekstra Bladet kommer Andreas Christensen til at tjene 40-45 millioner kroner om året i FC Barcelona.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danske Andreas Christensen blev i mandags offentliggjort som ny FC Barcelona-spiller, som den blot sjette dansker i historien.

Her skal han blandt andet spille sammen med Martin Braithwaite, der dog kan ende som sorteper i FC Barcelona-angrebet og dermed et farvel til den catalanske storklub.

Officielt: Andreas Christensen præsenteret i Barca med vanvittig frikøbsklausul

Nu erfarer Ekstra Bladet, at Andreas Christensen kommer til at tjene i omegnen af 40-45 millioner kroner om året.

Det svarer til 769.000-865.000 kroner om ugen, hvorfor det må formodes, at den danske landsholdsspiller ikke går sulten i seng.

Dog er der langt op til sværvægterne i klubben, hvor blandt andre Gerard Piqué, Frenkie De Jong og Sergio Busquets tjener mere end 75 millioner kroner om året.

Andreas Christensen har underskrevet en aftale med FC Barcelona frem til sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P