Premier League

Medie: Chelsea nærmer sig massiv forsvarstilgang

Chelsea er angiveligt tæt på at kunne sikre sig den første af to afløsere for Antonio Rüdiger og Andreas Christensen, der begge har forladt klubben denne sommer.

Matthijs de Ligt
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Chelsea har denne sommer været ramt af en regulær udrensning i forsvaret.

I skrivende stund er det nemlig ganske vist, at Antonio Rüdiger er skiftet til Real Madrid på en fri transfer, mens Andreas Christensen torsdag bliver præsenteret hos Los Blancos’ ærkerivaler FC Barcelona.

Derudover rygtes både Marcos Alonso og anfører César Azpilicueta også kraftigt mod et skifte til Barcelona denne sommer, hvorfor Chelseas forsvarskæde kan ende med at være nærmest ikkeeksisterende.

Med nye ejere ombord, ventes det nu, at Chelsea inden længe kan præsentere nye tilgange forud for den kommende sæson, og her er forsvaret af åbenlyse grunde en stor prioritet for Thomas Tuchel.

Nu melder adskillige medier – heriblandt CBS SPORTS – at Chelsea skulle være tæt på at nå til enighed med Juventus om en handel, der sender Matthijs de Ligt mod London.

Hovedpersonen selv er også mere end åben for et skifte til den engelske storklub, hvilket Juventus’ CEO, Maurizio Arrivabene, allerede offentligt har afsløret er korrekt.

Her melder selvsamme medie, at Juventus allerede har identificeret Gabriel Magalhães fra Arsenal og Kalidou Koulibaly fra Napoli som mulige erstatninger ved et hollandsk salg til England.

Medie: Newcastle vil gafle Chelsea-angriber

22-årige Matthijs de Ligt skiftede til Juventus i sommeren 2019, hvor han blev købt i Ajax Amsterdam.

Tiden i Italien har indtil videre sikret hollænderen tre trofæer i form af et italiensk mesterskab, en pokaltriumf og en finalesejr i den italienske Super Cup.

Nu kunne meget dog tyde på, at jagten på nye triumfer fremover bliver i London for De Ligts vedkommende.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P