3F Superligaen

FCM-sportschef om ny ivoriansk spiller: Spændende fysisk pakke – og stort potentiale

FC Midtjyllands sportchef Svend Graversen mener, at klubben har hentet en sand midtbanekriger i form af 22-årige Chris Kouakou.

Svend Graversen og Bo Henriksen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland har forstærket sig på midtbanepositionen med den dynamiske ivorianer, Chris Kouakou, der kommer til Heden på en fri transfer fra den tunesiske liga.

Det er en transfer, der glæder sportschefen fra pokalmestrene, Svend Graversen, som ser et stort potentiale i den 22-årige midtbanespiller. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

Bekræftet: FC Midtjylland henter midtbanemotor fra Elfenbenskysten

Artiklen fortsætter efter reklamen.

– Vi har fulgt Chris i en længere periode og har set en dynamisk midtbanespiller med en spændende fysisk pakke, hvor særligt hans fart med bolden, løbekapacitet og presspil gør, at han fylder meget inde på midtbanen, hvor han kan dække alle pladser, forklarer sportschefen i FC Midtjylland Svend Graversen og tilføjer:

– Der hersker ingen tvivl om, at han har et stort potentiale, og det skal vi i fællesskab forløse. Nu er det vores opgave at integrere ham godt i FC Midtjylland både kulturelt og spillemæssigt, slutter han.

Medie: Nu er FCM’s dyreste transfer nogensinde på vej hjem

Chris Kouakou har optrådt 63 gange for den tunesiske klub CS Sfaxien med tre mål og tre assists til følge. I seneste sæson fik klubben en tredjeplads i mesterskabsspillet, mens de vandt den tunesiske pokaltitel.

Midtbanespilleren fra Elfenbenskysten glæder sig da også til at bidrage til FCM-mandskabet, som han har været ønsket af længe:

– Jeg er utroligt glad for at være på plads i FC Midtjylland. Jeg har fået et rigtigt godt indtryk af klubben, og det bliver spændende at være en del af et så ambitiøst miljø. Jeg kan allerede mærke sulten efter trofæer, og det glæder jeg mig til at bidrage til, siger Chris Kouakou.

Han har fået en fireårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P