Europæisk Fodbold

Bale afslog Cardiff: Han ville gerne komme…men

Gareth Bale er meget tæt på at skifte til Los Angeles FC. Nu fortæller Cardiff City-ejeren, at Bale gerne ville være taget hjem til Wales. Der var dog én grund til, at skiftet ikke blev til noget.

Cardiff City-ejer forklarer, hvorfor Gareth Bale ikke kommer til hjembyen for at spille
Foto: REUTERS/Rebecca Naden.

Gareth Bale har selv bekræftet på twitter, at han skifter til den amerikanske MLS-klub Los Angeles FC. Den seneste tid har der dog også været kraftige rygter om, at den walisiske stjernespiller måske ville tage hjem til Wales og Cardiff City.

Nu fortæller Cardiff City-ejeren, Vincent Tan, til mediet Talksport, at man meget gerne ville have hentet Bale, og at offensivprofilen også havde lyst. Der var dog én særlig grund til, at skiftet ikke blev til noget.

Artiklen fortsætter efter reklamen

– Vi var meget, meget ivrige, og det ville selvfølgelig have været et stort kup for os og ville have været fantastisk for Gareth Bale at spille for sin hjemby, siger Vincent Tan og fortsætter:

– Alle ville være glade, hvis Gareth Bale vendte hjem og spillede i Cardiff, men desværre var tilbuddet for attraktivt til at afslå.

Bale åbner døren for chokskifte til Championship-klub

Herunder kan du se Gareth Bales bekræftelse på, at han skifter til amerikanske Los Angeles FC 👇🏼👇🏼 Artiklen fortsætter nedenunder.

Selvom der højst sandsynligt venter flere penge ved en transfer til Los Angeles FC, mener Cardiff-ejeren ikke, at penge var et problem, hvis Gareth Bale skulle være kommet til hjembyen for at spille i The Championship.

– Han ville faktisk oprindeligt komme, penge var ikke problemet, siger Vincent Tan og fortsætter:

– De kommercielle aftaler der (i Los Angeles, red.) var meget gode for Gareth Bale. Vi prøvede vores allerbedste, men vi fejlede.

Gareth Bale til MLS? – nu bekræfter han selv

Gareth Bale kan skifte til en ny klub på en fri transfer, da hans kontrakt med Real Madrid udløber ved månedens udgang. Det forventes, at han meget snart bliver præsenteret i Los Angeles. Det kan du læse mere om herover.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P