3F Superligaen

Officielt: FCN sender forsvarer til Portugal

Efter 32 kampe for FC Nordsjælland skal den 20-årige forsvarsspiller fremover spille i Portugal.

Maxwell Woledzi skifter til Vitória i Portugal fra FC Nordsjælland
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Maxwell Woledzi skifter fra FC Nordsjælland til portugisiske Vitória Guimarães. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Dermed tager ghaneseren et skridt op af karrierestigen, da Vitória endte som nummer seks i den bedste portugisiske række i seneste sæson.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Woledzi kom til FC Nordsjælland i sommeren 2019 fra Right to Dream-akademiet i hjemlandet, og man har i klubben været glad for midterforsvareren, forklarer sportsdirektør Mikkel Hemmersam.

– Maxwell er et godt eksempel på, hvordan spillere kommer til Farum og udvikler sig både fodboldmæssigt og personligt for dermed at bidrage både på og uden for banen, inden de tager det næste skridt i karrieren. Det har betydet meget for os at se Maxwell vokse på akademiet i Ghana, derefter i Farum og ikke mindst på Superliga-holdet – og det er derfor også en glæde at se ham få denne mulighed for at tage til Portugal, siger han.

Officielt: FCN-profil skifter til italiensk fodbold

Maxwell Woledzi er naturligvis glad for skiftet, og får samtidig lagt fast, at skiftet til FC Nordsjælland tilbage i 2019, var det helt rette.

– Når jeg kigger i bakspejlet, var FC Nordsjælland det helt rigtige skridt. FCN gav mig de perfekte rammer til at udvikle mig og modne mig som elitefodboldspiller. Jeg har været anfører på diverse ungdomshold, hvilket jeg også er meget stolt af. Og det har gjort mig stærkere og mere bevidst om at hjælpe og guide folk omkring mig. Jeg synes derfor, at jeg står stærkt og er godt rustet til et nyt eventyr, siger Woledzi.

Ikke god nok til FC Nordsjælland – nu skifter han til superliganedrykker

Det oplyses ikke, hvor lang en kontrakt ghaneseren har skrevet med sin nye portugisiske klub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P