Serie A

Journalist: Pogba og Juventus er nået til enighed

Transferjournalisten Fabrizio Romano skriver på Twitter, at Juventus og Paul Pogba er nået til enighed.

Pogba, Paul Pogba, Pogba Juventus, Manchester United, Pogba ny klub.
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Paul Pogbas retur til Juventus må efterhånden være at regne som en offentlig hemmelighed.

Rygterne har svirret, siden det i slutningen af den forgangne Premier League-sæson stod klart, at Paul Pogba ikke forlængede sin aftale i Manchester United.

Siden er det nærmest kun Juventus, der har været inde i billedet.

Nu skriver den italienske transferjournalist Fabrizio Romano, at Paul Pogba og Juventus er nået til enighed – ‘confirmed and here we go’.

Ifølge Fabrizio Romano, er alle detaljer mellem parterne faldet på plads. Paul Pogba forventes at underskrive kontrakten først i juli, når hans nuværende kontrakt med Manchester United endegyldigt er løbet ud.

Juventus solgte Paul Pogba til netop Manchester United for seks år siden. Dengang lød prisen på svimlende 100 millioner euro, svarende til lidt mindre end 750 millioner kroner.

Pogba med klar besked til United: Jeg vil vise, at klubben tog fejl

Den franske midtbanestjernes karriere har imidlertid ikke levet helt op til forventningerne i den engelske traditionsklub, og Juventus kan altså nu hente ham tilbage på en fri transfer.

Paul Pogba står noteret for 233 kampe i United-trøjen med 39 mål og 51 assists til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P