Premier League

Pogba med klar besked til United: Jeg vil vise, at klubben tog fejl

Paul Pogba er en færdig mand i Manchester United. Nu forklarer han om sit syn på den tumultariske sidste periode i klubben.

Paul Pogba er ikke tilfreds med Manchester Uniteds håndtering
Foto: Anthony Devlin/AFP

Den til tider uortodokse midtbaneprofil, 29-årige Paul Pogba, er langt fra tilfreds med den måde, som han er blevet behandlet på i Manchester United. Særligt i forhold til manglende snak om kontraktforlængelse.

Det fortæller den franske landsholdsspiller i en dokumentar, der er produceret af The Athletic.

Premier League annoncerer kampprogram: Overkommelig debutmodstander til ten Hag

– Jeg har tænkt meget over, at Manchester United har begået en stor fejl ved at udskyde min kontraktforlængelse – og slutteligt ikke tilbyde mig nogen. Og nu handler det bare om, at vise mig selv frem i andre klubber, så de (Manchester United, red.) kan se, at de tog fejl, lyder det fra midtbanekreatøren, der supplerer:

– ‘Hvordan kan du fortælle en spiller, at du ønsker at forlænge med ham – uden at tilbyde ham en kontrakt?’. Det har jeg aldrig oplevet før, slutter han.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

I kraft af det manglende kontrakttilbud til Pogba med de atypiske frisurekonstellationer, peger pilen på en retur til italiensk fodbold.

Medie: Pogba har allerede skrevet under

Her skulle Serie A-giganterne fra Juventus, franskmandens tidligere klub, være klar til at hente ham tilbage på en fri transfer. Flere medier og transferjournalister melder om, at det blot er et spørgsmål om tid, før transferen bliver effektueret.

Pogba har spillet 232 kampe for ‘De Røde Djævle’, hvor han har scoret 39 mål og lavet 51 assists. Hans kontrakt med United udløber om 14 dage.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P