1 min læsningPSG-præsident var aldrig i tvivl om Mbappés fremtid: Jeg afviste et bud på 180 millioner euro fra Real Madrid

Paris Saint-Germains præsident, Nasser Al-Khelaifi, slår fast, at selvom rygterne gik længe på, at Kylian Mbappé ville til Real Madrid, så vidste han, at franskmanden ville blive i Paris.

1 min læsning
Kylian Mbappé Nasser Al Khelaifi Paris Saint-Germain PSG Ligue 1
Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix.

Kylian Mbappé lignede længe en mand, der ville havne i Real Madrid denne sommer. Sådan blev det dog ikke.

Den franske landsholdsspiller valgte nemlig noget overraskende for medier og eksperter at forlænge med Paris Saint-Germain. Rygterne har gået på at både den franske præsident, Emmanuel Macron, og et særdeles lukrativt tilbud fra PSG har lokket Mbappé. Men det skulle ikke have været tilfældet. Det fortæller klubbens præsident, Nasser Al-Khelaifi, til Marca.

– Jeg kender ham rigtig godt, og jeg ved, hvad han og hans familie vil, og de ønsker ikke penge. Han har valgt at spille for sin by, sit hold og sit land, og for hele sportsprojektet. Han tænker kun på at spille og på at vinde, siger Al-Khelaifi.

PSG-præsidenten forsvarede dog ikke kun Mbappé i interviewet, men valgte også at rose sig selv for sin viden og rolighed, da han bekræftede, at et kæmpe bud var blevet afvist fra Real Madrid sidste sommer.

– Jeg afviste et bud på 180 millioner euro fra Real Madrid sidste sommer, fordi jeg vidste, at Kylian ville blive her i PSG.

Racisme fik Mbappé til at overveje drastisk beslutning

23-årige Kylian Mbappé skiftede netop til Paris Saint-Germain i handel vurderet til omkring 180 millioner euro, da den franske hovedstadsklub købte verdensstjernen i AS Monaco i 2018.

Her har Mbappé siden spillet 217 kampe for PSG, hvori den lynhurtige offensivspiller har scoret 171 mål og lavet 88 assist.

Timeline

Notifications

Notifikationer