3F Superligaen

Officielt: Vejle Boldklub ophæver med profil

Vejle Boldklub har søndag meddelt, at man har valgt at ophæve kontrakten med en af klubbens helt store profiler - der har tidligere været skrevet om interesse fra tre andre klubber i Superligaen, men de ser nu ud til at måtte opgive.

Alexander Brunst, Vejle Boldklub, Vejle målmand, Superligaen.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

“Vejle Boldklub har valgt at efterkomme Alexander Brunsts ønske og ophæver således hans kontrakt med klubben af familierelaterede årsager”.

Således skriver Vejle Boldklub søndag på klubbens hjemmeside.

Ønsket fra den tyske keeper om at få ophævet kontrakten skyldes tilsyneladende en nylig familieforøgelse.

– Alexander er blevet far for nylig og vil gerne være tættere på sin familie, og selvom vi er ærgerlige over at skulle tage afsked med en god spiller og en meget vellidt person, vil vi ikke stå i vejen for Alexander ved at holde ham her.

– Jeg har respekt for Alexanders prioritering, og nu har vi til opgave at finde en ny målmand, så vi kan genskabe en målmandsgruppe bestående af tre spillere, fortæller Marius Adrian Nicolae, sportschef i Vejle Boldklub.

Med Alexander Brunsts ophævede kontrakt, tyder det nu på, at han vender snuden hjem mod det tyske. Det til trods for, at der har været skrevet om intet mindre end tre superligaklubber, der angiveligt var interesserede i at hente ham denne sommer. Det kan du læse mere om HER.

Den 26-årige keeper kom til Vejle Boldklub i 2020, og den nu iturevne kontrakt løb frem til sommeren 2024.

Alexander Brunst nåede 47 kampe for førsteholdet, hvoraf de 15 står noteret som clean sheets.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P