Serie A

Medie: Pogba har allerede skrevet under

Paul Pogba forlader Manchester United denne sommer, og ifølge et fransk medie, har midtbanestjernen allerede skrevet under med en ny klub.

Paul Pogba ny klub, Pogba, Juventus, Manchester United.
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Paul Pogba forlader Manchester United på en fri transfer for anden gang i karrieren denne sommer – og for anden gang i karrieren er det Juventus, der der løber med den franske stjernes underskrift.

Det skriver det franske medie Foot Mercato. Mediet erfarer således, at Pogba allerede har skrevet under på en kontrakt med den italienske traditionsklub.

Skulle det franske medies oplysninger vise sig at holde stik, kommer det langt fra som en overraskelse, at det er netop Juventus, der løber med franskmandens underskrift.

Vedvarende rygter har således gennem længere tid sendt Paul Pogba til sin tidligere klub i Italien, hvor han tidligere i karrieren nød stor succes og blev anset som værende en af fodboldens absolut bedste spillere.

Udover Juventus, er der tidligere også blevet meldt om interesse fra Manchester City. Selvom det ville være et kontroversielt skifte for Pogba, var franskmanden angiveligt ikke afvisende. Derudover er PSG også blevet nævnt som interesserede.

Alligevel tyder det altså på, at Juventus, efter at have solgt Pogba for mere end 800 millioner kroner til Manchester United tilbage i 2016, nu kan indskrive ham i truppen efter en fri transfer denne sommer.

Medie: Manchester United bejler til Eriksen

29-årige Paul Pogba står noteret for 232 kampe med 39 mål og 51 assists til følge i Manchester United.

Den nye kontrakt med Juventus lyder eftersigende på fire år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P