Dansk Fodbold

Officielt: Berggreen fortsætter i SønderjyskE

Emil Berggreen fik et fint comeback til Superligaen efter flere år i udlandet, da han vendte tilbage for SønderjyskE. Nu har angriberen forlænget sin kontrakt.

Emil Berggreen fortsætter i SønderjyskE
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Til trods for, at den står på kampe i den næstbedste række næste sæson, har Emil Berggreen valgt at forlænge kontrakten med SønderjyskE. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Den nye kontrakt løber indtil sommeren 2024 fremfor 2023, som aftalen oprindelig lød på. Med kontraktforlængelsen bliver der samtidig lagt låg på diverse transferrygter, som er kommet i kølvandet på den 29-årige-angribers fine præstationer efter returen til Superligaen.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Blandt andet har AGF været nævnt som en mulig destination, efter det stod klart, at SønderjyskE måtte en tur ned i NordicBet Ligaen. Men nu fortsætter karrieren i den lyseblå trøje, hvilket Berggreen er glad for.

– SønderjyskE viste mig tillid, da klubben hentede mig i vinter, og den tillid vil jeg gerne betale tilbage for. Vi havde et mål om overlevelse i 3F Superligaen, men det lykkedes desværre ikke, så nu vil jeg meget gerne være med til at spille SønderjyskE op igen. Jeg værdsætter den tillid, som klubben har vist mig, og den gode behandling jeg har fået, siden jeg kom, siger Emil Berggreen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Især klubbens ambitioner har været vigtige for angriberens fortsættelse i klubben, forklarer han.

– Jeg glæder mig over, at nedrykningen ikke har rokket ved klubbens ambitioner, og jeg ser frem til at være en del af en kultur, hvor vi hele tiden prøver at forbedre os. Det skal ses som et tilvalg af SønderjyskE, fordi jeg trives i klubben, jeg kan lide menneskerne, og tror jeg på, at jeg kan udfylde den store rolle, klubben betror mig, siger Emil Berggreen.

Også sportschef Esben Hansen glæder sig over kontraktforlængelsen med den høje angriber.

– Han har fra første dag vist sit værd både på og uden for banen, og han har en god, professionel indstilling til tingene. Med sin alder og den gode udvikling, han er inde i, tror vi på, at han i de kommende sæsoner kan ramme sit topniveau her hos os, siger sportschefen.

Emil Berggreen: Udgangspunktet er at jeg bliver i Sønderjyske, men..

Emil Berggreen har opnået at score fire mål i blot seks kampe for SønderjyskE i den netop overståede sæson. Før returen til dansk fodbold har han tørnet ud for klubber som Mainz, Eintracht Braunschweig og FC Twente.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P