VM 2026

Beckham: Vinter-VM giver England fordel

Ifølge den tidligere engelske landsholdsstjerne David Beckham er det en stor fordel for det engelske landshold, at VM i Qatar spilles om vinteren.

Soccer Football - Soccer Aid 2022- England XI v World XI - London Stadium, London, Britain - June 12, 2022 David Beckham before the match Action Images via Reuters/Matthew Childs

Det engelske landshold har brug for alt den medgang, de kan få, efter de mildest talt fik en skrækstart på Nations League.

Her tankede England blot to point i de indledende fire kampe, hvor de samtidig fik ørerne i maskinen i 0-4-nederlaget til Ungarn på eget græs.

Tyskland smadrede Italien, mens England blev ydmyget af Ungarn i egen hule

Den tidligere engelske landsholdsstjerne David Beckham spår dog, at den engelske trup har særligt gode chancer for at rette op på de manglende resultater ved den forestående VM-slutrunde i Qatar.

Slutrunden bryder på mange punkter med tidligere VM-slutrunder. Blandt andet fordi den afholdes midt på sæsonen om vinteren i stedet for om sommeren som normalt.

– Vi (det engelske landshold red.) har endnu bedre chancer for at skabe et resultat til VM i Qatar, da det spilles om vinteren, fortæller David Beckham til Sky Sports og fortsætter.

– I min tid brugte vi aldrig træthed som en undskyldning for ikke at præstere, men for at være helt ærlig, så har man som spiller brug for at restituere i noget tid efter en afsluttet sæson i verdens hårdeste liga, Premier League. Det får man ikke, når man kort efter skal præstere til VM om sommeren.

Størstedelen af de engelske landsholdsspillere har klubadresser i netop Premier League. Derfor vurderer Beckham, at de har særlig gavn af, at VM i Qatar spilles om vinteren, mens de er i topform.

– De engelske spillere kommer ind til turneringen, mens deres form peaker. De har haft tid til at hvile sig, de er midt i sæsonen, og derfor har de heller ingen undskyldning for ikke at være i topform til VM, lyder det fra Beckham.

Beckham nåede selv at repræsentere England til tre VM-slutrunder i 1998, 2002 og 2006.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P