Premier League

Nunez vil spørge tidligere Liverpool-profil og landsmand til råds

Liverpools nye angriber Darwin Nunez har tænkt at spørge sin landsmand og tidligere Liverpool-profil Luis Suarez om råd til, hvordan man gebærder sig i klubben.

Darwin Nunez, Liverpool Premier League
Darwin Nunez er ny mand i Liverpool. Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Liverpool kunne tirsdag efter mange ugers spekulationer endelig præsentere uruguayanske Darwin Nunez som ny spiller i Merseyside-klubben.

Officielt: Darwin Nunez skifter til Liverpool i rekordhandel

Og den rekorddyre nyerhvervelse har allerede en plan for, hvordan han får den bedst mulige start for sin nye klub. Nunez har nemlig tænkt sig at kontakte sin landsmand og tidligere Liverpool-profil Luis Suarez for at få insider-viden om traditionsklubben.

– Jeg har tænkt mig at stille Suarez en masse spørgsmål om klubben. Det ville være en stor hjælp for mig, for jeg kan i den grad spejle mig i ham. Han kommer også fra Uruguay, og han skabte historie i den tid, han spillede i Liverpool, fortæller Nunez til Liverpools hjemmeside.

Den nyslåede Liverpool-spiller understreger dog, at han endnu ikke har taget kontakt til den tidligere Premier League-topscorer.

Nunez har haft en fremragende sæson i Benfica, hvor det blev til 34 mål i 41 optrædener i den hjemlige liga, pokalturneringen og Champions League. I sidstnævnte turnering gjorde Nunez sig da også bemærket, da han nettede to gange mod netop Liverpool.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P