Premier League

Klopp om nytilkommen stjerne: Han kan det hele!

Liverpool-træner, Jürgen Klopp, er yderst begejstret for klubbens nye spiller, Dawin Nunez, som ifølge tyskeren har hele pakken.

Darwin Nunez, Liverpool Premier League
Darwin Nunez er ny mand i Liverpool. Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Det blev tirsdag officielt, at Liverpool har hentet den rekorddyre angriber Darwin Nunez i Benfica.

Og Liverpools træner, Jürgen Klopp, er mere end tilfreds med sin nye stjerne, der ifølge tyskeren mestrer mange facetter af spillet.

Officielt: Darwin Nunez skifter til Liverpool i rekordhandel

– Han har alle de færdigheder, vi har søgt efter. Han kan sætte tempo, har masser af energi, han kan tage de dybe løb, og så er han aggressiv og dynamisk i sit spil, fortæller Klopp om Nunez til klubbens hjemmeside og fortsætter.

– Han er en fantastisk spiller. Nunez er allerede en dygtig spiller, men han kan blive endnu bedre. 

Klopp har nu en uhyre farlig fronttrio til den kommende Premier League-sæson i form af Mohamed Salah, Luis Diaz og nu Darwin Nunez.

– I Liverpool har vi allerede et fremragende angreb, og det bliver nu yderligere forstærket af Nunez tilkomst. Det betyder også, at der er et mindre pres på Nunez, da han har skrevet under på en lang kontrakt, og han får god tid til at finde sig til rette i klubben og på banen.

Nunez har haft en fremragende sæson i Benfica, hvor det blev til 34 mål i 41 optrædener i den hjemlige liga, pokalturneringen og Champions League. I sidstnævnte turnering gjorde Nunez sig da også bemærket, da han nettede to gange mod netop Liverpool, som han nu er skiftet til.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P