Dansk Fodbold

Kasper Hjulmand efter nederlag: Det var et pismål

Danmark led fredag aften sit første nederlag i denne omgang af Nations League. Kasper Hjulmand forklarer, hvad der ændrede kampen.

Kasper Hjulmand
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fredag aften kunne Danmark få tre sejre på stribe i Nations League, da Kroatien gæstede Parken. Sådan gik det bare ikke, da man som bekendt måtte lide et nederlag på 0-1.

Efterfølgende var landstræner Kasper Hjulmand ikke bleg for at sætte ord på sin vurdering af det kroatiske mål, der blev sat ind af Atalanta-spilleren Mario Pasalic efter 69 minutters spil.

– Det var et pismål, de scorede mod os, sagde den danske landstræner således til Ekstra Bladet efter kampen.

Her lavede Kasper Hjulmand også en hurtig analyse af, hvorfor de to halvlege var så forskellige. For mens Danmark havde spilovertaget og de fleste muligheder i første halvleg, ændrede tingene sig drastisk i anden halvleg.

– Det var to vidt forskellige halvlege. Men det ændrede kampen, da Luca Modric og Mateo Kovacic blev skiftet ind. De gav os problemer, og de fik bolden for meget, siger Hjulmand ydermere til Ekstra Bladet, hvor han nu ser frem til den næste opgave.

Mæhles skulder gik af led: Jeg ventede på, den kom på plads

– Vi drømmer om at slå tilbage mandag mod Østrig. Hvis vi sidder her mandag aften og har ni point, så har det været en perfekt periode for os.

Danmark spiller sin næste landskamp i Nations League på mandag klokken 20:45, når Østrig gæster Parken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P