Tidligere United-profil om nutidens sociale medier: Sir Alex lukkede mit website
Den tidligere Manchester United-profil Mikaël Silvestre fortæller nu, at i tiden før sociale medier for alvor fik fat, fokuserede klubbens legendariske manager Alex Ferguson stadig på, hvordan spillerne opførte sig.
Professionelle fodboldspillere har altid været populære skikkelser.
Men nutidens fodboldspillere blivet fulgt, liket og overvåget noget mere, end det var tilfældet for bare 15-20 år siden. Det var i tiden før Snapchat, Instagram og TikTok.
Og selvom Facebook kun lige havde set dagens lys, var der i årene, hvor franske Mikaël Silvestre spillede i Manchester United, stadig kontrol med, hvordan spillerne agerede på digitale platforme.
Den tidligere franske landsholdsspiller afslører nu, at klubbens daværende manager, legenden Sir Alex Ferguson, tidligere har lukket ned for franskmandens eget fan-website.
Den nu 44-årige Silvestre, der spillede 361 kampe for The Red Devils fra 1999 – 2008, mener at sociale medier påvirker spillerne.
– Jeg tror, at sociale medier påvirker dig. Alle siger: Jeg læser det ikke, men det gør du. Du er nysgerrig efter at vide, hvad folk synes om dig. Det er vigtigt ikke at blive besat af det, hvilket er svært at vurdere, når man er spiller, og når man lige er fyldt 20 år, spiller førsteholdsfodbold, og man er under megen bevågenhed, siger Silvestre til Manchester Uniteds egen UTD podcast.
– I min tid startede vi spillere med at have vores eget website, så jeg blev fristet til at gøre det, og nogen drev et website for mig. I begyndelsen lavede vi interviews efter hver kamp – 10 spørgsmål efter hver kamp – og i telefonen skrev nogen citater ned, og så lagde vi det på hjemmesiden dagen efter. Men så begyndte det at blive opfanget af tabloidaviserne, lyder det fra Silvestre.
Skriverierne og de mange interviews og udtalelser fik derfor hurtigt en ende, da klubbens ikoniske manager, Alex Ferguson, fik nys om interviewene og fik dem oversat.
– Når de blev oversat, så kunne ‘chefen’ læse det. Og nogle af dem var han slet ikke glad for at læse. Du ved, når du siger: “Jeg synes ikke, vi klarede os godt”. Det mente han, at kun han kunne sige, forklarer Silvestre, der lukkede websitet ned efterfølgende.
Mikael Silvestre nåede også at spille i Rennes, Inter, Arsenal og Werder Bremen inden han sluttede karrieren.
Medie: Manchester United melder sig ind i kampen om Benfica-angriberVerdens mest fulgte fodboldspiller på Instagram er Cristiano Ronaldo, der følges af 450 millioner personer svarende til alle indbyggere i EU-landene.