LaLiga

Jönsson forlader Cadiz – måske

Jens Jönsson har kontraktudløb i Cadiz om en måned, og da han ikke har indfriet visse betingelser for en automatisk fornyelse af sin kontrakt, kan han kvit og frit skifte væk fra den spanske klub.

Jens Jönsson
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Med en sejr i sidste spillerunde og hjælp fra Espanyol snuppede Cadiz endnu en sæson i LaLiga på bekostning af Granada.

Den kommende sæson bliver dog efter alt at dømme uden danske Jens Jönsson på holdet, for den danske midtbanespiller får ikke umiddelbart forlænget sin kontrakt i den sydspanske klub.

Ifølge spanske Canal Amarillo skulle Jönsson have spillet mindst 35 minutter i 25 ligakampe for at udløse en automatisk fornyelse af kontrakten, og da det kun blev til 22 kampe for danskeren, står han om en måned uden kontrakt.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Jönsson havde betingelser i sin kontrakt, og da de ikke er blevet indfriet, er han nu en fri spiller, der kan gøre, hvad end der passer ham, siger Enrique Ortiz, sportsdirektør i Cadiz, til spanske Radio Marca.

Cadiz-bossen efterlader dog en dør på klem for danskeren, der i vinter var rygtet på vej til Valencia.

– Normalvis vil han ikke fortsætte, men han er en meget professionel spiller, som har givet os meget, lyder det en smule kryptisk fra Ortiz.

Jens Jønsson spillede 18 af sæsonens første 20 kampe i LaLiga, men efterfølgende røg han ud af holdet. I de sidste 14 kampe blev det kun til spilletid i to kampe.

Jens Jönsson skiftede til Cadiz fra tyrkiske Konyaspor i sommeren 2020. Han kom til den tyrkiske klub fra AGFi 2016.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P