Europæisk Fodbold

UEFA-præsident til LaLiga-klubber: I skal ikke fortælle os, hvilke sager vi bør gå ind i!

Aleksander Ceferin, præsident i UEFA, kommenterer nu på LaLigas appel om, at PSGs forlængelse med Kylian Mbappé er et brud på financial fair play-reglerne.

Mbappé er med sin nye kontrakt bundet til PSG til år 2025. Foto: Scanpix/Ritzau.

Meget er blevet sagt og skrevet om Kylian Mbappés særdeles lukrative kontraktforlængelse med PSG, efter den franske stjerne var rygtet kraftigt til Real Madrid denne sommer.

Kort efter offentliggørelsen af Mbappés forlængelse med PSG, kaldte LaLiga-præsidenten, Javier Tebas, sagen for ”skandaløs”, samt at kontrakten er et ”hån mod fodbolden”, da det ifølge ham er et klart brud på UEFAs financial fair play-regler.

Mbappés vilde rekordsæson – Se stjernens bedrifter her

Nu svarer UEFA-præsidenten på kritikken.

– Det er ikke Real Madrids eller andre instansers arbejde at fortælle os i UEFA, hvilke sager vi bør undersøge. De er forargede over forlængelsen, men sådan som jeg ser det, mindede Real Madrids tilbud meget om PSGs, fortæller Aleksander Ceferin ifølge BBC.

– Dem, der respekterer vores regler, er velkomne til at spille i vores turneringer, og dem, der ikke respekterer reglerne, er ikke velkomne, fastslår præsidenten.

Mbappés forhenværende PSG-kontrakt stod til at udløbe denne sommer, men forlængelsen holder franskmanden i Paris til 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P