Serie A

Simon Kjær efter første titel: Det største i min karriere klubmæssigt

Simon Kjær var naturligt nok ganske lykkelig, da det søndag aften lykkedes AC Milan at genvinde det italienske mesterskab for første gang siden 2011.

AC Milan
Foto: Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix

AC Milan kunne søndag aften lade sig krone som italienske mestre for 19. gang i klubbens historie, da man gjorde arbejdet og sæsonen færdig ved at besejre Sassuolo på udebane med 0-3.

Her tog Simon Kjær også del i fejringerne efterfølgende, selvom han har været ude med en alvorlig ledbåndsskade siden starten af december 2021.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Efter mesterskabet var blevet en realitet, fangede TV 2 SPORT den danske landsholdsanfører, der søndag dermed sikrede sig sit første mesterskab i karrieren.

– Det er bare sindssygt. Det er jo, fordi alle er glade. Det er sgu svært at sætte ord på. Det er helt fantastisk. Det er jo tydeligt, hvor meget det betyder for folk, så det er en fed oplevelse, lød det fra Simon Kjær til TV 2 SPORT umiddelbart efter forløsningen, der efterfølgende fortsatte:

– Jeg håber ikke, det bliver den sidste titel i min karriere. Jeg er sindssygt glad og stolt. Jeg kom til for Milan for to og et halvt år siden, og der er sket meget for holdet. Der var ikke nogen, der troede på, vi ville blive mester i år. Så det er en fantastisk følelse at stå med.

Herefter havde den danske landsholdsanfører ikke umiddelbart lyst til at vurderer, om søndagens triumf eller Danmarks EM-semifinaleplads i fjor er karrierens indtil videre største højdepunkt.

Kjær om VM-lodtrækning: Vi skal gå videre

– Det er absolut det største i min karriere klubmæssigt. Jeg har altid haft svært ved at sammenligne landshold og klub, fordi det er to forskellige ting emotionelt, men der er ingen tvivl om, at det her er det største, jeg har oplevet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P