Nicolai Poulsen er tilbage: Lidt et wake up call
Nicolai Poulsens skadespause har været lidt af et wake up call, siger han.

📍 Campo på Fredensvang
AGF's hårde hund er tilbage.
Nicolai Poulsen spillede således 25 minutter i fredagens træningskamp mod Vendsyssel FF, som AGF vandt med 2-1.
Midtbanekrigeren har været igennem et hårdt skadesforløb med sine akillessener, og den hårde periode har fået ham til at sætte fodboldtilværelsen i et andet perspektiv.
- Det er lidt et wake up call i forhold til, at man skal sætte pris på rigtig mange ting - generelt i livet - men også i forhold til det erhverv, man har som fodboldspiller, så det har mindet mig om, at jeg er ret glad for det, jeg laver.
- Det har jo været generelt i hele forløbet, at det har været lidt hårdt at gå derhjemme, men samtidig har det været en påmindelse om, at ens børn er sunde og raske, man har en sød og dejlig kone.
- Så der er en masse ting, der er blevet sat i perspektiv, fortæller Nicolai Poulsen til Campo og resten af de fremmødte medier.

Nicolai Poulsen fik blot fire kampe i mesterskabsspillet i den forgangne sæson, mens det endnu ikke er blevet til spilletid i den nye Superliga-sæson.

AGF
Vendsyssel FF













