Bundesligaen

Lewandowski-agent puster til rygterne: Bayern München er fortid for ham

Der venter en spændende transfersommer, hvor Robert Lewandowski er blandt de spillere, der meldes på vej mod et klubskifte. Nu puster polakkens agent til rygterne, hvor han i hvert fald ikke afkræfter noget som helst.

Robert Lewandowski
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Robert Lewandowski har været synonym med Bayern Münchens mange scoringer i en lang årrække, da polakken har nettet 344 gange i 374 optrædener for den tyske storklub siden skiftet hertil tilbage i sommeren 2014.

I dette forår har der været mange skriverier om, at den aldrende angriber, der til august fylder 34 år, skulle være mere end interesseret i et skifte væk fra Bayern München denne sommer, selvom han fortsat har et år tilbage af sin kontrakt.

Her er FC Barcelona over flere omgange været meldt som polakkens mulige næste destination, og nu melder Lewandowskis agent Pini Zahavi, at tiden med den tyske klub i angriberens øjne er et overstået kapitel.

– For Lewandowski er Bayern fortid, lyder det således fra Zahavi ifølge Bild.

Dermed er der lagt op til en interessant sommer for Robert Lewandowskis vedkommende, der har måtte se klubben melde andet ud.

Her skulle man nemlig ikke være lige så villige til at slippe angriberen, der nok engang endte en sæson med at være topscorer i den tyske Bundesliga.

Klubpræsident maner Lewandowski-rygter til jorden: Han bliver!

35 scoringer var nemlig nok til at sikre Robert Lewandowski titlen som bundesligatopscorer i denne sæson, hvor tjekkiske Patrik Schick fra Bayer Leverkusen – med 24 mål – var nærmeste forfølger.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P