3F Superligaen

Silkeborg-stjerne har talt med Hjulmand: Gik straks på MobilePay

Silkeborg IF har rundet en stærk sæson af med bronze, og det er blandt andet takket være en af de helt store offensivstjerner i Nicolai Vallys, der nu også har talt med Danmarks landstræner.

Vallys
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Da AaB i søndags tabte hjemme til Brøndby IF, blev det en endegyldig kendsgerning, at oprykkerne fra Silkeborg IF kan kalde sig bronzevindere i Superligaen i denne sæson.

En stor og imponerende bedrift, hvor særligt den offensive trekløver i Nicolai Vallys, Nicklas Helenius og Sebastian Jørgensen – også kaldet VHS-trioen – har modtaget særlig ros for blændende spil fremad banen.

Det er også blevet bemærket af den danske landstræner, Kasper Hjulmand, der allerede har hevet fat i en af de tre spillere. Det afslørede Nicolai Vallys nemlig selv overfor B.T., da Silkeborg IF mandag aften hjemme på JYSK Park havde lidt et nederlag på 1-4 til FC Midtjylland.

– Ja, vi har snakket sammen. Han skrev en sms til mig, og så ringede han derefter. Og vi fik en fin snak – og mere vil jeg ikke sige, lød det således fra Silkeborg-stjernen til B.T., hvor han forklarer videre:

– Jeg gik straks på MobilePay for at tjekke nummeret. For at se, om det var en ‘prank’ fra holdkammeraterne. Men den var god nok. Og jeg blev rigtig glad og stolt, og mine forældre fik da også et opkald. En fed dag!

DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Samtalen med Kasper Hjulmand har da også gjort noget ved Nicolai Vallys’ drømme om debut i rødt og hvidt, der kan vente lige om hjørnet, da Danmark i begyndelsen af juni tager hul på en række Nations League-kampe, hvor man tørner sammen med Frankrig, Kroatien og Østrig.

– Ja, det har da tændt et håb. Og nu ved jeg jo, at han kigger min vej – så jeg håber, at jeg kan gøre nogle ting rigtigt, så jeg kan snige mig med, tilføjer Nicolai Vallys til mediet.

Kasper Hjulmand udtager sin landsholdstrup til Nations League-kampene i juni om præcis en uge – nemlig tirsdag den 24. maj.

Superligaprofil har store drømme og ambitioner: Vil ikke sætte klubnavne på

Silkeborg IF slutter sin superligasæson af søndag den 22. maj, når man tørner sammen med Brøndby IF på udebane klokken 17:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P