3F Superligaen

Joe Bell sammenligner: Superligaen har et helt andet niveau

I starten af 2022 tog Joe Bell turen fra den norske Eliteserie til Superligaen - og her er niveauet specielt højere på et område.

Brøndby IF Joe Bell Superligaen
Brøndby's Joe Bell i kamp med FCM's Gustav Isaksen under superligakampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF på MCH Arena, Herning torsdag den 12. maj 2022.. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix)

Ved afslutningen af vinterens transfervindue skiftede newzealandske Joe Bell fra norske Viking til Brøndby IF.

Den 23-årige midtbaneprofil fik lynhurtigt en plads i startopstillingen, som han har beholdt lige siden – men med skiftet steg niveauet også.

Brøndby-helt trods resultatkrise: Vi har valgt at stikke brystet frem

Til Campo.dk fortæller Joe Bell, at hvis man sammenligner Eliteserien med Superligaen, så overgår den bedste danske række den norske på et bestemt område.

– Intensiteten er på et helt andet niveau. Superligaen har mere intense kampe. Jeg ser naturligvis Vikings kampe engang imellem, og intensiteten er helt sikkert den største faktorer, der er anderledes, fortæller Joe Bell til Campo.dk.

– Bolden bevæger sig hurtige. Tiden man har til at tage beslutninger ude på banen, sammenlignet med Norge, er meget kortere, så man skal tænke hurtigere og kvaliteten af spillere, synes jeg personligt er højere, lyder det fra newzealænderen.

Den nye Brøndby-profil har som bekendt været med i mesterskabets slutspil, men her har intensiteten muligvis været for stor en mundfuld for ham og holdkammeraterne. Brøndby har nemlig stadig ikke vundet en kamp, siden slutspillet begyndte.

De har dog vist, at intensitet og hårdt arbejde betaler sig, da de to runder i streg har sikret uafgjort i de døende minutter mod mesterskabskandidaterne fra F.C. København og FC Midtjylland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P