LaLiga

Medie: Barca holder øje med Lewandowski-alternativ i Serie A

FC Barcelona skulle have Robert Lewandowski rigtig højt på ønskelisten, men hvis den handel ikke bliver til noget, er der angiveligt allerede et alternativ klar i Italien.

Robert Lewandowski Bayern München Bundesliga
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det har længe været en offentlig hemmelighed, at FC Barcelona er i kontakt med Robert Lewandowski og hans bagland.

Handlen kan dog gå hen og blive mere end besværlig for begge parter, da Lewandowski stadig er på kontrakt til 2023 i Bayern München, hvilket den sydtyske klub ikke har nogle intentioner om at lave om på.

Avis: Barca gør det, Bayern ikke vil – Lewy meldes på vej til Camp Nou

Selvom Barcelona mere end gerne ser, at polakken bliver en del af Xavis spillertrup denne sommer, så har catalanerne angiveligt også allerede indset, at en handel bliver kompliceret.

Derfor skulle Barca også allerede have fundet et alternativ til Lewandowski, der til dagligt spiller i den italienske Serie A.

Ifølge spanske AS så har Xavi nemlig bevaret kontakten med Juventus’ Álvaro Morata, der allerede var rygtet til Barcelona tilbage i januar transfervinduet.

DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Problemet med handlen bliver dog, at Morata denne sommer forlader Juventus, da den spanske angriber kun er på en lejeaftale i det italienske fra hans ejerklub, Atlético Madrid.

Barcelona er derfor tvunget til at forhandle med deres rivaler i LaLiga, hvilket formenlig ikke bliver en let opgave.

Álvaro Morata har i denne sæson 47 kampe for Juventus, hvori det er blevet til 11 mål og otte assist i den zebrastribede trøje.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P