Medie: Barcelona vinker farvel til kantspiller
FC Barcelona har angiveligt ikke tænkt sig at gøre brug af klausulen, der kom med en af vinterens lejeaftaler.
Med Xavis ankomst ved roret i FC Barcelona, gik storklubben ind i et hektisk transfervindue henover vinteren.
Catalanerne var særligt aktive vedrørende de offensive positioner, da sommerens helt store transfer, Sergio Agüero, indstillede karrieren kort tid efter sæsonstart.
Messi efter Benzemas scoring: Det er en jokeDerfor hentede Xavi markante forstærkninger i Premier League i form af Pierre Emerick Aubameyang, Ferran Torres og Adama Traoré.
Sidstnævnte blev hentet fra Wolves på en lejeaftale, men den lynhurtige kantspiller har angiveligt ikke imponeret Xavi i de tre måneder han har været tilknyttet klubben.
Med lejeaftalen blev en potentiel købsklausul tilføjet, hvor catalanerne kan hente Traoré for 223 millioner kroner – men den aftale kommer ikke brug.
Barca-keeper afviser landsholdet – Holder ferie i stedetIfølge det spanske medie Sport ser Barcelona ikke spanieren som en nødvendig brik i det offensive puslespil, og han sendes dermed retur til Premier League til sommer.
Med sine individualitet og styrke var Traoré indledningsvis et frisk pust til et kriseramt Barca-mandskab, men i kølvandet på et par skuffende sæsoner har Ousmane Dembélé genfundet niveauet og pladsen på højrekanten.
Adama Traoré har spillet 15 kampe for FC Barcelona i denne sæson på tværs af LaLiga og Europa League.