LaLiga

Barca-keeper afviser landsholdet – Holder ferie i stedet

Marc-André ter Stegen har valgt at trække sig fra sommerens Nations League, da han i stedet får lov at holde ferie.

Marc André teg stegen
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Det tyske landshold meddelte onsdag, at Marc-André ter Stegen ikke deltager ved Nations League til sommer.

Barcelona-keeperen har indgået en aftale med landsholdet om, at han i stedet holder ferie, når de indledende runder afvikles.

Dermed misser målmanden seks opgør, da der spilles gruppekampe mod England, Italien og Ungarn over to gange – og det er der en helt bestemt grund til.

– Jeg er altid glad for at være med på landsholdet, og ethvert opkald jeg får. Efter tre år uden pauser, har jeg brug for at slappe af, lyder det fra Ter Stegen på et pressemøde.

Catalanernes målmand undergik blandt andet operationer i sommeren 2020, der betød, at hans ferie blev erstattet med genoptræning. Den tyske landstræner, Hansi Flick bakker derfor fuldt op om forslaget.

Medie: Barca kan miste landsholdsspiller efter fristende kæmpebud

– Marc og jeg talte en del om hans personlige situation med landsholdet og FC Barcelona. Han er en af ​​de bedste målmænd i verden, men på grund af skader har han ikke været i stand til at holde pauser de seneste år, da han i stedet har været i genoptræning, lyder det fra landstræneren.

Marc-André ter Stegen kom til FC Barcelona i 2014. Han har siden bevogtet storklubbens mål som førstevalg, og det har resulteret i 324 optrædener for catalanerne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P