3F Superligaen

VB-profil før pokaldyst: Vi kan godt spille op med de bedste!

Tobias Mølgaard er optimistisk forud for Vejle Boldklubs møde med FC Midtjylland i Sydbank Pokalen, men han er i den grad også realist.

Tobias Mølgaard ser frem til pokalmødet med FC Midtjylland
Foto: Alexander Walther Petersen.

Vejle Boldklub får besøg af FC Midtjylland i Nørreskoven i aftenens første pokalsemifinale.

Selvom FC Midtjylland løber med favoritværdigheden, er det ikke nogen umulig opgave, hvis det står til Vejle-profilen Tobias Mølgaard.

Han er klar til at tage kampen op, og spille holdets ultimative chance for at avancere over to kampe til finalen, hvor enten OB eller SønderjyskE venter.

Vejle-profil roser holdkammerater: Disse spillere har tydelig x-faktor

Det fortæller han til campo.dk.

Læs Mølgaard’s syn på kampen mod FC Midtjylland efter reklamen.

– Det er en svær størrelse. Det er et super godt hold, og derfor er vi selvfølgelig ikke favoritter. Men ikke desto mindre, handler det meget om vores rytme inden kampen, og den synes jeg har været god, lyder det fra Mølgaard i et telefoninterview.

– Vi er et farligt hold og vi kan på vores bedste dage spille op med de bedste hold i Danmark. Men det er klart, at det kræver to toppræstationer, hvis vi skal stå i en finale, forklarer han afsluttende til campo.dk.

Fanfavorit i Nørreskoven: Denne VB-legende ville jeg helst have spillet sammen med

I Superligaen har de mødt FC Midtjylland to gange i sæsonen, hvor det er blevet til et 4-1 nederlag på MCH Arena og en uafgjort på hjemmebanen senest.

Kampen starter kl. 18:30 og kan følges på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P