3F Superligaen

Vejle-profil roser holdkammerater: Disse spillere har tydelig x-faktor

Tobias Mølgaard er en absolut profil for Vejle Boldklub, men ifølge ham, er der flere interessante spillere, der tørner ud for den rødklædte traditionsklub.

Tobias Mølgaard udpeger tre Vejle-spillere, han ser et stort potentiale i
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I et interview med Vejle Boldklubs højreback, Tobias Mølgaard, sætter den jyskfødte profil et par ord på særligt tre holdkammerater, han ser et stort potentiale i.

Det drejer sig om nyerhvervelsen Mikko Albornoz, midtbaneslideren Mouhamadou Drammeh og tilbagevendte Thomas Gundelund.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

– Mikko Albornoz er en fantastisk fodboldspiller. Virkelig, virkelig dygtig. Han er kommet i fulde omdrejninger nu, så han kommer bestemt til at være et positivt indslag i de sidste ni superligakampe, siger Tobias Mølgaard til campo.dk.

Mølgaard om ny kroatisk træner: Det er nu og her, det gælder

Mølgaard ser desuden store kvaliteter i Drammeh, der allerede har vist noget af det store talent, han besidder, siden han kom til Vejle fra franske Reims sidste år.

– Mouhamadou Drammeh inde på midten har en god pakke og noget x-faktor. Når han forløser det, er han en god fodboldspiller. Han har virkelig meget at bidrage med, så han skal bare sættes noget mere i scene, fastslår Vejle-backen om sin holdkammerat.

Drammeh i aktion mod OB’s Jens Jakob Thomasen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

En af de spillere, der har været væk fra fodboldbanen i næsten et år, er Thomas Gundelund. Det er en spiller, der ifølge Mølgaard, kan vise sig at være rigtig god, når de har brug for at gøre af bredden i Vejle-truppen.

– Thomas Gundelund har været ude i et år og er kommet stærkt tilbage. Han er en af de spillere, vi har brug for i forhold til at bevare en god bredde, når vi også er med i pokalturneringen.

Randers-profil om Brøndby-rygter: Vi må se, hvad der sker

– Han er fantastisk at have tilbage. Han kan både begå sig på midtbanen og som højreback, og jeg tror kun han kan blive bedre herfra, slutter den krølhårede Vejle-favorit til campo.dk.

Vejle spillede 0-0 på udebane på AGF i går. Næste modstander i Superligaens nedrykningsspil er Viborg FF på hjemmebane i mandagskampen d. 11/4 kl. 19:00. Det opgør kan du se på TV3 Sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P