3F Superligaen

AGF-målmand om nedrykning: Vi skal have en eller to sejre

AGF tabte mandag på et sent mål i Haderslev, og selvom de fortsat har ni point til nedrykningsstregen, vil målmand Jesper Hansen endnu ikke melde dem helt ude af nedrykningsdysten.

Jesper Hansen AGF nedrykning
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

AGF har nogenlunde lige langt op til Viborg på syvendepladsen, som de har ned til Vejle under nedrykningsstregen.

Efter mandagens nederlag til SønderjyskE er aarhusianerne da heller ikke endegyldigt ude af nedrykningskampen. Det erkender målmand Jesper Hansen.

– Der er kun ni point ned og der er stadig en del kampe, så vi skal i hvert fald have en-to sejre, så vi kan lægge lidt afstand igen, så vi ikke kommer derned, for det må vi ikke – det skal vi rette op på til søndag, siger Jesper Hansen til campo.dk.

Den rutinerede målmand erkender da også, at der bliver skævet en smule til holdene, der ligger længere nede i tabellen, men han hæfter sig dog særligt ved én ting.

– Jeg vil sige så meget, at vi holder øje med holdene under, for nu har vi været inde i en pointmæssig krise, så begynder man selvfølgelig at holde øje med de andre. Jeg ville nok have været lidt mere urolig, hvis begge hold havde været inde i en bedre stime, lyder det fra Hansen.

Med AGF’s position midt i nedrykningsspillet, hvor der både er langt op og langt ned, er det vanskeligt at finde ud af, hvordan man skal gå ind til kampene i ingenmandsland.

AGF-keeper: Nej, vi skal ikke have ny træner

– Det er svært, for vi er ikke helt trukket ned i det endnu, vi er lige lidt fra. Vi prøver at gøre det så uinteressant i den der nedrykningskamp som muligt. Det er lidt et vakuum, og vi skal altså bare ud og spille med noget mere glæde og frihed, og så selvfølgelig holde øje på det med respekt, for det kunne have set anderledes ud, hvis de havde været inde i en bedre stime.

AGF har seks kampe tilbage i nedrykningsspillet, og den næste er på fredag, hvor de tager imod OB på Ceres Park i Aarhus.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P