3F Superligaen

Rasende AGF-anfører anklager FC Nordsjælland for at bruge feje tricks efter ‘vandkamp’

Patrick Mortensen var ikke imponeret over FC Nordsjællands metoder, som han kalder for 'feje tricks'.

Superligakampen mellem FC Nordsjælland og AGF, i Farum søndag den 10. april 2022.

AGF og FC Nordsjælland tørnede søndag eftermiddag sammen på Right to Dream Park. Frem mod kampens afsluttende minutter førte FC Nordsjælland 2-1, og pludselig blev kampen afbrudt.

Det skete, da sprinkleranlægget til kunstgræsbanen pludselig gik i gang og oversprøjtede græstæppet.

AGF-anfører Patrick Mortensen tror ikke på, at der kan være tale om en fejl.

– Det kan umuligt være en fejl, at sprinklersystemet går i gang. Det er så amatøragtigt, som noget kan være. Men jeg er glad for, at vi holder fokus, og jeg synes, at det er fortjent, at vi får scoret, siger Patrick Mortensen og fortsætter.

– Det kan ikke være tilfældigt. Der er ikke noget at snakke om der. Nu har jeg sagt min mening om det, og så synes jeg, det var fedt at se, at folk holdte fokus. Vi snakkede om derinde, at det kan godt være, at de bruger feje tricks. Der var det vigtigt, at vi var til stede. Og det synes jeg, vi var, fortæller han efter kampen til TV3 Sport.

Uforløst mellem FC Nordsjælland og AGF

Efter afbrydelsen lykkedes det Frederik Ihler at udligne til 2-2, og AGF tager ét point med hjem fra kampen i Farum.

Det betyder, at AGF har 11 point ned til Vejle og nedrykningsstregen, mens FC Nordsjælland blot har fem points forspring til vejlenserne, der mandag møder Viborg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P