Premier League

Roma-englænder: Måske tilbage til Premier League for at lave larm der

Tammy Abraham sætter nu ord på sin fremtid, hvor der angiveligt skulle være stor interesse for den brandvarme angriber.

Tammy Abraham
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

I sommer rykkede Tammy Abraham fra den engelske hovedstad og Chelsea til den italienske hovedstad og AS Roma.

Det skifte har personligt været et glimrende et af slagsen for den 24-årige angriber, der i skrivende stund har scoret 23 mål i 41 kampe for AS Roma.

De præstationer har sat gang i rygtemøllen, hvor klubber som Chelsea og Manchester United nævnes som en fremtidsmulighed for Tammy Abraham. Noget, han har bemærket. Det fortæller Abraham til talkSPORT:

– Når jeg ser overskrifter, der forbinder mig med andre klubber, bliver jeg glad. Det får mig til at føle, at jeg gør noget rigtigt. Det er en dejlig følelse at se sit navn overalt i aviser, siger angriberen og fortsætter:

– For mig handler det om at fokusere på at gøre det godt i Roma. Men hvem ved, hvad fremtiden bringer?

– Jeg er vokset op i England. Jeg er en London-dreng, så måske er jeg en dag tilbage i Premier League for at lave larm der. Men for mig handler det lige nu om at fokusere på Roma. Om at gøre det bedste, jeg kan, og forhåbentlig at vinde klubben et trofæ, hvilket vi ikke har gjort i mange år.

Et levende eventyr: Fra flygtning til Serie A-debut

AS Roma har tidligere bekræftet, at Chelsea har en tilbagekøbsklausul på angriberen.

Klausulen træder i kraft fra sommeren 2023 og skulle angiveligt lyde på 80 millioner euro – svarende til omkring 600 millioner kroner. 

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P