Dansk Fodbold

Hjulmand: Typisk Van Gaal – Det havde jeg ikke regnet med

Det danske landshold står lørdag aften overfor Holland i Amsterdam, og den hollandske landstræner stiller ikke om, som hans danske modpart, Kasper Hjulmand, havde forventet.

Kasper Hjulmand Louis van Gaal Danmark holland
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Holland kommer til lørdagens kamp mod Danmark til at stille op i en formation, der afhængigt af øjnene, der ser, byder på enten fem eller tre forsvarsspillere.

I hvert fald har den hollandske landstræner, Louis van Gaal, fundet plads til både Virgil van Dijk, Nathan Aké og Matthijs de Ligt, mens både Daley Blind og Denzel Dumfries, der normalt spiller mere klassiske backs, også er at finde i startopstillingen.

Dermed ligner det umiddelbart en 5-3-2-opstillingen eller en 3-5-2-opstilling til kampen mod Danmark, og det kommer bag på den danske landstræner.

– De har banket en rigtig god kvalifikation af, de har været stærke og angrebet meget. De har søgt tilbage til det klassiske hollandske, men typisk for Van Gaal, så skal der ske noget, og de er i gang med at spille et nyt system ind, det havde jeg ikke regnet, da vi startede ugen, siger landstræner Kasper Hjulmand til Kanal 5.

Startopstilling: Danmark starter uden Eriksen mod Holland

Nogen kæmpe overraskelse er der dog heller ikke tale om for den danske chef, der undervejs på træningslejren i Malaga havde fået nys om formationsændringen.

– Vi fandt ud af det i løbet af de første dage på træningslejren, men jeg havde faktisk regnet med, at vi ville se Holland i en klassisk hollandsk formation, men det gør vi ikke, lyder det fra Hjulmand.

Målmand for debut for Holland mod Danmark

Den hollandske formation er dog langt fra noget nyt for hverken Danmark eller Kasper Hjulmand, og det er mere eller mindre den samme opstilling, som Hjulmand selv har valgt til aftenens kamp.

Holland kvalificerede sig i efteråret til VM-slutrunden, da de i kvalifikationens sidste spillerunde slog Norge i det direkte opgør om én billet til VM.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P