3F Superligaen

Falk om holdkammerat: Han er et større talent end Eriksen

Rasmus Falk har tidligere i karrieren spillet sammen med blandt andre Christian Eriksen, men alligevel er han ikke i tvivl om, at hans nuværende holdkammerat i F.C. København – 16-årige Roony Bardaghji er det største talent, han nogensinde har spillet sammen med.

Rasmus Falk Roony Bardaghji FCK
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

I F.C. København råder de lige nu over et Nordens hvis ikke Europas største talenter.

Svenske Roony Bardaghji satte i november ny rekord som den yngste målscorer i Superligaens historie, da han i en alder af bare 16 år og 13 dage scorede i F.C. Københavns 1-3-sejr over AaB.

I F.C. København spiller han sammen med blandt andre Rasmus Falk, som er en af de spillere, han kan læne sig op ad, og Falk går faktisk så langt som til at kalde Roony det største talent, han nogensinde har spillet med – større end Christian Eriksen.

– Ja, men det er ikke ensbetydende med, at han får den samme karriere som Christian. Han er meget moden af en 16-årige at være, og det kan man også se. Han spiller for F.C. København, der gerne vil være de bedste i Norden, i den alder, og det er jo helt vildt, når man tænker over det, og det gjorde Christian ikke, da han var 16 år, siger Rasmus Falk til 6’eren.

– Så tog Christian nogle step et par år efter, og der stak det af derfra, så det er ikke ensbetydende med, at han får den samme karriere, men der er ingen tvivl om, at det er det største talent, jeg har spillet med, lyder det videre fra Falk.

Roony Bardaghji har faktisk fået spilletid i samtlige superligakampe for F.C. København, siden han den 15. november fyldte 16 og dermed måtte spille i Superligaen. Fredag aften bragte han F.C. København i front i superligaopgøret mod Randers FC.

Stensikker FCK-sejr genopretter status quo

– Han er afgørende, og det skal han også være. På trods af sin alder er han langt fremme i sin udvikling – han er meget moden. I de to første kampe har han kæmpet lidt med at være afgørende, men i dag ser vi noget af det bedste fra ham, lyder roserne fra Rasmus Falk.

Roony Bardaghji kom til FCK Talent i sommeren 2020 fra Malmö FF’s ungdomsafdeling. Den unge kantspiller er født i Kuwait City af syriske forældre. Indtil nu har han repræsenteret det svenske U17-landshold seks gange med fem mål til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P