Kontrollerende Everton videre i FA Cup efter sejr over hold fra femtebedste række Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix.
Premier League

Kontrollerende Everton videre i FA Cup efter sejr over hold fra femtebedste række

Everton kunne torsdag aften sikre sig videre avancement i FA Cuppen, da de besejrede Boreham Wood fra den femtebedste række i England.

Everton sikrede sig videre avancement i FA Cuppen, da de besejrede Boreham Wood fra den femtebedste række i England.
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix.

Premier League-mandskabet Everton gik torsdag aften ind til 1/8-finalen i FA Cup som storfavoritter, da de mødte Boreham Wood, der til dagligt spiller i den femtebedste række i England, National League. Her lykkedes det Merseyside-klubben at vinde med 2-0 i en kamp, hvor de var i fuld kontrol.

Frank Lampards Everton-mandskab viste igennem hele kampen, at de var det klart bedste hold. Alligevel faldt deres første scoring først i anden halvleg.

Everton bryder med russiske firmaer

I første halvleg var Premier League-mandskabet altdominerende, hvor de gik til pause med 79 procents boldbesiddelse og havde haft seks forsøg på mål, mens Boreham Wood havde deres første afslutning til gode.

12 minutter inde i anden halvleg kom forløsningen endelig for Everton, da Sebastian Rondon kom først på Jonjoe Kennys indlæg og kunne sparke bolden i mål til 1-0 efter 57 minutters spil.

Den resterende del af anden halvleg var det fortsat Premier League-klubben, der var i fuld kontrol, hvor de bevarede den suværene boldbesiddelse på 79 procent.

I det 84. minut lykkedes det Everton at lukke kampen helt, da Rondon blev dobbeltmålscorer med sin scoring til 2-0.

Medie: Everton vil på rov i Chelsea – kigger på tre

Da kampen blev fløjtet af var det kun lykkedes for Boreham Wood at notere sig for en enkelt afslutning mod mål, men forsøget udfordrede dog ikke Jordan Pickford i Everton-målet, da National League-mandskabets forsøg ikke ramte inde målrammen.

Evertons 2-0 sejr over Boreham Wood betyder dermed, at Lampard og co. har sikret sig avancement til denne sæsons kvartfinaler i FA Cuppen, hvor de møder Crystal Palace. Her resten lodtrækningen til kvartfinalerne i den traditionsrige pokalturnering kan de se her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer