Barca-stjerne: Fodbold er andet end mål
FC Barcelonas nyindkøb Ferran Torres fortæller i et interview på klubbens hjemmeside, at han tager de manglende mål helt stille og roligt.

FC Barcelona var meget aktive i januar transfervinduet, hvor spillere som Adama Traoré, Pierre-Emerick Aubameyang og Ferran Torres blev hentet til klubben. De offensive tilgange har allerede den første måned efter det lukkede transfervindue båret frugt af sig, da catalanerne har scoret imponerende 19 mål i seks kampe i februar.
En af de spillere, der dog har haft svært ved at score, er Ferran Torres, som blev købt for 55 millioner euro i Manchester City. Den spanske offensivspiller har indtil videre kun scoret to mål for Barca, hvoraf det ene har været på straffespark.

På klubbens hjemmeside forholder Ferran Torres sig til de manglende mål, hvor den spanske landsholdsspiller dog tager det hele med oprejst pande.
– Jeg er glad. Træneren har masser af tillid til mig, og jeg tænker ikke over at score. Man er nødt til at arbejde, og så vil resultaterne komme.
– Jeg er på rette vej, fordi at score mål handler om at ramme stimer, så nogle gange går den ind, andre gange gør den ikke. Nøglen er at være konstant og at have den rigtige mentalitet. Hvis en går ind, så vil de alle gå ind – man er nødt til at være positiv, siger Ferran Torres til FC Barcelonas hjemmeside.
Derudover lægger nyindkøbet også vægt på, at ikke alt handler om at score mål.
- Der er meget fokus på at score mål, men ikke alt handler om det. Jeg mener, at jeg bringer en hel masse til holdet. Det er sandt, at jeg er en angribende spiller, men der er også andre faktorer, såsom at hjælpe defensivt, skabe mål, kombinations spillet... Alle disse ting er også vigtige, siger Barcelona-spilleren.

Inden Ferran Torres skiftede til FC Barcelona tørnede han ud for Premier League-klubben Manchester City, hvor han havde den tidligere Barca-træner, Pep Guardiola, som manager.
Her nåede den spanske offensivspiller at spille 43 kampe for "The Citizens," hvor det blev til 16 scoringer og fire assist.













