3F Superligaen

Ung OB’er jagter startplads: Derfor jeg har forlænget med klubben

Max Fenger er glad for at være i OB, hvor han har kontrakt frem til 2025. Den 20-årige skarpretter er klar til at generobre en startplads på det fynske mandskab.

Max Fenger har forlænget sin kontrakt med OB og håber på at etablere sig i startopstillingen
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

CORNELIA DIAMOND, BELEK

20-årige Max Fenger slog igennem i OB i sidste sæson, mens han i indeværende sæson har haft lidt vanskeligere ved at etablere sig i startelleveren.

Nu har angriberen forlænget sin aftale med fynboerne i håbet om, at få fast spilletid i den klub, som han er glad for at have trådt sine første karriereskridt i.

– Det er klart min forhåbning, at blive en fast del af startelleveren. Det er derfor jeg har forlænget med klubben, fortæller han til campo.dk og slår fast, at drømmen er at blive sendt afsted til udlandet inden for de næste par sæsoner.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

LÆS OGSÅ: 👇👇
Kadrii uden omsvøb: OB skal i top seks hvert år – alt andet er ikke godkendt

Desuden er den unge angriber glad for at være i klubben og byen Odense, som han flyttede til for fire år siden fra Roskilde.

– Jeg har et godt forhold til klubben. Jeg startede på U19-holdet i en alder af 16 år, mens jeg boede hos en værtsfamilie. Sidenhen har jeg så taget mine første seniorskridt her, siger Fenger til campo.dk, der særligt lader sig inspirere af den uruguayanske angriber Luis Suarez, når han løber rundt i angrebet.

Bedste kamp som OB-spiller

Den adrætte offensivspiller husker desuden tilbage på kampen mod Randers FC i 2019/20-sæsonen, hvor han scorede to gange, som én af de største oplevelser i OB-trøjen gennem tiden.

Nu er han klar til at kæmpe sig tilbage på holdkortet for at erobre en fast plads. Næste opgør bliver på lørdag, hvor OB møder ukrainske Zorya på banerne i Belek i forbindelse med træningslejren.

Du kan se hele interviewet med Max Fenger i videoplayeren øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P