3F Superligaen

Officielt: Brøndby skriver under med midtbane-Viking!

Brøndby henter Joe Bell i Viking - på en aftale der strækker sig indtil sommeren 2026.

Joe Bell Viking Brøndby IF Superliga
Foto: Brøndby IF

Brøndby har købt Joe Bell i norske Viking FK. Vestegnsklubben har indgået en kontrakt med den New Zealandske landsholdsspiller, der strækker sig til 2026.

Den 22-årige midtbanespiller kom til Viking i januar 2020 og har siden spillet 58 kampe for den norske klub.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen udtaler sig meget begejstret om nyindkøbet.

– Først og fremmest er vi rigtig glade for, at det lykkedes at få tilknyttet Joe Bell her i de sidste timer af vinduet. Vi har fulgt Joe i et stykke tid, og det vi har set er en meget arbejdsom midtbanespiller, som med en stor arbejdsiver og øje for spillet forstår ikke blot at erobre bolde, men også fordele boldene klogt fremad i banen, siger fodbolddirektøren og fortsætter.

– Derudover går Joe altid på banen med et stort overskud, og ligesom Henrik Heggheim, som også skiftede til os fra Viking FK, er han en spiller, som tager en masse ansvar på banen, ikke blot for sig selv, men for hele holdet. Vi glæder os derfor over, at Joe nu er en del af Brøndby IF, slutter CV.

Joe Bell er i øjeblikkeligt sammen med New Zealands landshold, men støder hurtigst muligt til Brøndby-truppen på træningslejren i Portugal.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P