1 min læsningFCK er ikke færdige med transfervinduet: Gerne en spiller eller to mere

FCK's cheftræner, Jess Thorup, fortæller i podcasten Kvart i bold, at han gerne ser FCK købe en spiller eller to mere i dette transfervindue.

1 min læsning
Jess Thorup ser gerne, at FCK henter en spiller eller to mere dette transfervindue.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

F.C. København kunne fredag præsentere den 28-årige angriber Khouma Babacar som ny mand i klubben. Det var FCK’s første indkøb i dette transfervindue.

Læs også: FCK’s nye angriber – se hans seneste 28 mål her

Nu fortæller FCK-træner Jess Thorup, at man sandsynligvis ikke er færdige med at hente spillere til hovedstadsklubben denne vinter.

– Man kan sige, at vi har haft nogle af de erfarne ude, og bare det at få dem tilbage er jo som at få et par transfers ind dér. Det vil gøre vores trup meget mere homogen i forhold til kvalitet, erfaring og rutine, siger han og fortsætter:

– Kan vi så, som vi viste i går (fredag, red.) i transfervinduet, få tilført en enkelt eller to spillere med yderligere erfaring fra rigtig højt niveau, vil det gøre det endnu mere spændende og give os endnu flere strenge at spille på, lyder det fra Jess Thorup i FCK-fanpodcasten Kvart i Bold.

Jess Thorup nævner også, at det gerne må være spillere, som de unge i klubben kan læne sig op ad.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer