3F Superligaen

Afdød fan giver stor arv til AGF

AGF har modtaget mere end en halv million af en afdød fan, som har testamenteret sin arv til superligaklubben.

Afdøde Otto Møller Jensen har testamenteret mere end en halv million kroner til AGF.
Afdøde Otto Møller Jensen har testamenteret mere end en halv million kroner til AGF. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Superligaklubben AGF er kendt for at have nogle af landets mest trofaste og dedikerede fans. Nu viser det sig, at en livslang AGF-fan ved navn Otto Møller Jensen har doneret knap 600.000 kroner af sin arv til klubben efter sin død. 88 år gammel. Det skriver Århus Stiftstidende.

Otto Møller Jensen efterlod sig hverken børn eller hustru og valgte derfor at testamentere hele sin arv til superligaklubben, der nu overvejer, hvad der skal ske med pengene.

– Det er en utrolig flot gestus, siger Lars Fournais, der er bestyrelsesformand i AGF til Århus Stiftstidende og fortæller, at man nu har i overvejelserne at oprette et legat i Otto Møller Jensens navn.

– Vi har nogle idéer, men vi er ikke færdige med at overveje det. Det kan muligvis være, at vi opretter et legat i Otto Møller Jensens navn, hvor pengene kan gå til et godt formål – for eksempel ungdoms- og talentarbejdet. De skal drysses ud i mange år fremover og hans navn skal hædres på en god måde, slutter Lars Fournais.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P