Dansk Fodbold

Medie: Ajax-konkurrenter har kontaktet Eriksen

Hele tre klubber fra den hollandske Æresdivision har ifølge De Telegraaf været i kontakt med Christian Eriksen.

Christian Eriksen PSV Æresdivisionen Holland
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Umiddelbart lader det ikke til at skorte på tilbud til Christian Eriksen.

Den danske landsholdsprofil blev mandag meldt på vej til Premier Leagues danskerklub Brentford, og tirsdag kan hollandske De Telegraaf så berette om interesse fra hele tre hollandske klubber.

Ifølge den hollandske avis er én af de tre klubber Ajax’ direkte mesterskabskonkurrenter og rivaler fra PSV Eindhoven, mens avisen undlader at sætte navn på de to andre klubber.

Der skulle også være interesse f0r Eriksen fra den tyske Bundesliga, men hverken den tyske eller den hollandske interesse skulle eftersigende være gengældt fra Eriksen, der i stedet ventes at vende retur til den engelske Premier League.

Eriksens tidligere klub Ajax ligger lige nu i hård kamp med PSV om førstepladsen i den hollandske Æresdivision, hvor Philips-klubben fra Eindhoven i øjeblikket har et forspring på ét point.

Christian Eriksen spillede i Ajax fra 2008 til 2013, og et skifte til rivalerne fra PSV vil næppe blive vel-modtaget i Amsterdam-klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P