Premier League

Se listen: Disse seks managers er i spil til Everton-job

Rafael Benítez blev søndag fyret efter en række dårlige resultater for Everton. Nu melder Sky Sports-journalist, at klubben arbejder med en liste på seks managers som potentiel afløser for spanieren.

Everton skal på managerjagt efter Rafael Benitez er blevet fyret i klubben
Everton skal på managerjagt efter Rafael Benitez er blevet fyret i klubben. Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Everton ligger lige nu placeret som nummer 16 i Premier League med blot seks point til nedrykningstregen. Derfor var det ikke ligefrem et godt resultat, da klubben lørdag tabte til Norwich, som netop er placeret under nedrykningsstregen.

Det resultat, lagt sammen med en lang række andre utilfredsstillende resultater, endte søndag med at koste Rafael Benítez jobbet. Derfor skal klubben nu på jagt efter en ny mand til at stå i spidsen.

Hos Sky Sports lader det til at Alan Myers, som er journalist hos mediet, ved hvilke navne Everton arbejder på. Her skulle klubben angiveligt arbejde med en liste på seks potentiale kandidater. De seks skulle være Wayne Rooney, Graham Potter, Rudi Garcia, Frank Lampard, Duncan Ferguson og Roberto Martínez.

Læs også:
Everton-job ikke en mulighed for Hjulmand

Everton spiller sin næste kamp lørdag den 22. januar, hvor Aston Villa kommer på besøg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P